Det lille lyserøde

Pandekagehus

Det sødeste lille sommerhus på 46 m2 beliggende på 1386 m2 ugenert grund for enden af blind vej i det dejlige sommerhusområde Dalbyhuse syd for Jægerspris.

 

Grunden er fuldstændig tilvokset med buske og flotte gamle træer og om sommeren totalt ugeneret. Huset ligger ca. 12 min gang fra dejlig, børnevenlig badestrand, og der er lokal købmand ca. 500 m væk og en velassorteret brugs i Dalby, ca 2 km væk. Der er ca. 4 km til Svanholm gods, som har butik med økologiske madvarer og en dejlig café. I Lyngerup, 2 km væk, ligger Hansen Is's hovekvarter, hvor man, udover deres berømte is, kan købe alskens dejlige delikatesser og friskbagt brød. I området er der et væld af pragtfulde gå/cykelture f.eks Fjordruten og det fantastiske naturområde ved Kyndbyhuse.

Huset ligger ca 50 min fra Rådhuspladsen - en tur, der i 2019 bliver væsentligt hurtigere at køre, når den nye Prinsesse Marys Bro åbner. Herved kan man nå Kbh. på ca. 35 min. Når der ydermere bliver udvidet med Frederikssundmotorvejen helt til broen, kan man spare yderligere 5-10 min.

Huset består af et murstenshus med tegltag opført i 1940, som nu er ét rum på ca 25 m2 med loft til kip, rå hvidmalede murstensvægge og nylagt plankegulv. I 1972 blev der lavet en tilbygning på ca. 21 m2, som indeholder lille entre med adgang til badeværelse med toilet, håndvask og bruseniche. Fra entreeen går man ind i stuen med loft til kip, og herfra er der åbent til det fine lille køkken og til soveværelset, som begge også har nylagte plankegulve. Fra soveværelset er der udgang til sød lille overdækket terrasse/uderum. Der er termovinduer overalt undtaget badeværelset og god isolering i loftet til kip og i tilbygningen og under plankegulvene. Opvarmning er med ny brændeovn og der er også mulighed for at opsætte elradiatorer, men vi har ikke følt det nødvendigt - selv i kolde vintre.

Prisen er 595.000 og de månedlige ejerudgifter til ejendomsskat, ejendomsværdiskat, renovation, rottebekæmpelse og husforsikring udgør ca. 1150 kr pr. måned.

Der kan opnås finansiering på op til 70% i kreditforening. Resten skal I have kontant eller finansiere via et boliglån i jeres bank.

Der vil også blive udarbejdet tilstandsrapport og elattest, så der kan tegnes ejerskifteforsikring.

Udgifterne til forsikring deles vi om, som normalt. Attesterne betaler vi. Skødeskrivning skal I have en advokat til at ordne og afholde udgifterne til. Tinglysningsafgift betaler vi.

Er I utrygge ved det, kan vi finde en ejendomsmægler til at ordne salget.

 

Fra haven